Anvendelse og sundhed

Den sunde tang

Tang har et stort indhold af vitaminer. Og op til mellem 10 og 20 gange så mange mineraler som grøntsager dyrket på land.


Tang indeholder jod, proteiner og gavnlige fedtsyrer. De vigtige omega 3-fedtstoffer, som populært kaldes "fiskeolier" stammer fra tang og ender via fødekæden i fisk.


Indtagelse af  ½-1 tsk. tang i pulverform dagligt er et boost af livgivende vitaminer og mineraler.






















Tangpulver

Tang smager af umami og og er med til at give maden et lækkert pift.

En let måde at bruge tang på er at pulverisere den tørrede tang og blande lidt i saltkarret.

Du kan også drysse tang i dej, fars, smoothies, sundhedsjuicer eller drysse lidt på yoghurt og havregryn. Det er sådan set kun din egen fatasi - og smagsløg - der sætter grænser for, hvor du kan bruge tang.

Nogle har det svært med smagen, så prøv dig frem inden du serverer havregrød med tang for familien!



Frisk og tørret tang

Det kan være utroligt lækkert at gnaske sig gennem et stykke lille tørret tang. Det har en sej konsistens, lidt i stil med bacon, og det smager også pænt derhen af.


Både tørret og frisk tang kan koges med i gryderetter og supper. Tang udskiller 'slim' - det lyder måske ulækkert, men det er uskadeligt og naturligt og virker som en enkel og naturlig jævning.

Den friske tang kan også bruges i salater og som garniture. Nogle tangarter er supergode som chips, og det er let at lave. Se fx http://smagpaaaarhus.dk/opskrift/tang-snacks/

I det hele taget er der masser af spændende opskrifter på nettet. Dyk ned i dem og se hvad der passer til smag og lyst.


Som en god tommelfingerregel skal du indtage max 5 g tørret tang dagligt (ca. ½-1 tsk.)



Tangtabletter

Tang fås også i tabletform. Bl.a. laver firmaet Organic Seaweed tabletter, der produceres under hensyntagen til mennekser og miljø



Vidste du at ...

Tang har altid været en vigtig ernæring. Især i Asien, det ved de fleste, men Europa kan også være med. Lande som Irland, Skotland, Bretagne, Island og Norge har brugt og bruger stadig tang i madlavningen. I historiske kilder er det beskrevet, hvordan norske vikinger har haft tørret tang med på rejser ud i verden.









Tangpulver og -granulat. Foto: Lisa Kock Nielsen

Tangpulver (tv.) og tanggranulat.

Forskønnelse og velvære med tang. Foto: Lisa Kock

"Næppe nogen anden råvare har en så bred anvendelse
i køkkenet som tang.
Tang kan spises rå, kogt, bagt, ristet, pureret, tørret, granuleret eller friturestegt.
Den kan spises for sig selv,
eller den kan indgå i utallige kombinationer med andre kolde eller varme ingredienser.
I næsten alle situationer bevarer tangen de fleste af sine sunde
indholdsstoffer i intakt form."
Fra videnskab.dk
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/

tang-i-menneskets-tjeneste



Tang og skønhed

Tang kan også bruges som ingrediens i en hjemmelavet ansigtsmaske med yoghurt, honning, klid eller havregryn. Dosis: 1-2 tsk. tang.

En anden god - men ildelugtende! - ansigtsmaske består af frisk tang, blendet med lidt vand. Den rene tang tilfører huden vitaminer og mineraler og virker svagt peelende. Lad sidde 10-15 min.











Tang som gødning

Flere af de planter, vi dyrker i urtehaven er oprindeligt strandplanter. Grønkål og asparges er nogle af dem. De to trives fint med et lag tang som bunddække, og de kan tåle saltet, som bliver udskilt af tangen. Det kan ukrudtet til gengæld ikke, så det er samtidig en økologisk måde af komme ukrudtet til livs!


Andre af urtehavens planter har det også fint med gødning af tang, bl.a. frugttræerne. Se artikel om tanggødning fra havenyt.dk: Tanggødning - 25 års erfaring 



Tang kan bruges i en opfriskende ansigtsmaske

Strandkål. Foto: Lisa Kock Nielsen

Havens grønkål er oprindeligt en strandplante. På billede ses grønkålens fætter, strandkålen, som også kan spises